Dannebrogsmand
Dannebrogsmand
Følgende er en afskrift af en levnedsbeskrivelse, skrevet af min tipoldefar, Andreas Pedersen, i forbindelse med at han blev udnævnt til Dannebrogsmand. Den originale stavning er bevaret - kopien det er afskrevet efter, har jeg fået fra Ordenskapitlet på Christian VIII's Palæ på Amalienborg i København.
--------------------
Dannebrogsmand
Gaardeier og Sognefoged Andreas Pedersen, Hug By. Vedersø Sogn Rkbg [= Ringkøbing] Amt.
Levnedsbeskrivelse.
Jeg er født i Aaret 1856 d. 28 September i et lille Husmandshjem i Kirkeby i Vedersø Sogn, hvor vi var fire Søskende, en Broder har været Lærer. Redaktør og er nu Medlem af Landsoverskatteraadet, en Broder har Fædrendehjemmet og en Søster er gift med en Skolelærer.
Jeg var i Barndomshjemmet til jeg var 6 Aar, og kom da i Huset, hos min Farbroders, som ingen Børn havde. De havde en lille Eiendom, hvorpaa de havde 4 Køer og 2 Heste som det var Meningen at jeg skulle arve.
Min hele Uddannelse, har jeg Gaaet i Vedersø Skole i 7 Aar som om Formidagen bestod i, at blive hørt paa den i Hjemmet lærte Lektie, og derefter Indenadslæsning til Middag. Om Eftermiddagen Skjønskrivning og Tavleregning, og saa sang vi den kjente Vers, Det lakker nu af Aften brat.
Det kan nok forstaaes at jeg ikke med den erhvervede, Skoleunderviisning var meget godt udrustet til at gaa ud i Livet.
Jeg blev da ogsaa i Hjemmet hos min Farbroders, og hjalp med Arbeitet til jeg var 18 Aar gammel. Men som andre unge Mennesker, havde jeg dog ikke Lyst til helt at være en Hjemmefødning. Jeg fik da som 18 Aar efter nogen Overtalelse lov til at komme paa Sesion, hvor jeg da forventede, da jeg ikke var helt ukjendt med Søen, at blive udskrevet til Søværnet, hvorfra der dengang hvert Aar, afgik et Skib til Vestindien hvor jeg gjerne vilde været med. Men Skjæbnen vilde det anderledes, jeg trak et høit No og blev indkaldt til Infanteriet, til Viborg, hvor jeg aftjente min Værnepligt ved 6te Batallon fra 25 April 1876 til 31 Juli 1877. og en senere Øvelse i 1882.
Fra min Soldatertid, har jeg ikke særlig at meddele, jeg kom godt ud af det med mine Kammerater, og Foresatte, og fik aldrig Straf.
Naar de hjemsendte Værnepligtige nu kommer til mig, og melder deres Hjemkomst, da taler de saa tit om, at Forpleiningen og Lønningen er lidet, saa de ikke godt kan leve deraf, jeg siger da sommetider til dem, at de skulde prøvet at være Soldat i 1876 og 77. og faaet 55 Øre + 11/2 Rugbrød Pr. Dag.
Efter aftjeningen af min Værnepligt i 1877. kom jeg tilbage til Hjemmet; men da min Farbroder var en nogenlunde rask Mand var der jo ikke Arbeide nok til mig; jeg kom da ud at tjene ved Landbruget i 6 Aar, hvor der dengang maatte arbeides, ikke saa lidt mere for Lønnen og Føden, end de unge gjør nu. Jeg havde strenge Pladser, meget Arbeide og sommetider lidt Søvn til Tider kuns 51/3 Time i Døgnet, og Lønnen var hvad den gang kaldtes stor 200 Kr + Kost om Aaret.
I 1883 døde min Farbroder, og jeg kom da hjem og fik Eiendommen som var tiltænkt mig, for en Kjøbesum af 1000 Kroner og en større Aftægt til min Farbroders Efterlevende Hustru.
I 1885 blev jeg gift med min nulevende Hustru, vi har haft 9 Børn, hvoraf en døde 1 Aar gammel. En Søn er gift og har en lille Landeiendom, og er Landpost. En anden Søn er gift og har en Statshusmandslod paa 11/2 Td. Hartkorn. En Datter er gift med en Smedemester, og en Datter er gift med en Gaardeier der tillige er Strandfoged., og fire Døtre er endnu ugifte.
Til den i 1883 kjøbte Eiendom, har jeg to gange kjøbt Jord først 4 Td. Land og senere 8 Td. Land. Da Bygningerne paa min Eiendom, var gamle og for smaa til Besætningen, byggede jeg i 1907 en ny Gaard, hvor jeg og min Hustru endnu boer, og har nu en Besætning bestaaende af 20 Kreaturer, 3 Heste samt Faar og Svin.
Jeg har haft forskellige Tillidshverv, jeg har været i Sogneraadet to gange, og har været Formand for Vedersø Kommunes Sygekasse i 8 Aar, samt flere Offentlige og Private Tillidshverv.
I 1897 blev jeg udnævnt til Sognefoged, Lægds, og Stævningsmand for Vedersø Sogn, hvilke Bestillinger jeg har udført med Lyst og Interesse efter bedste Evne i nu snart 30 Aar.
Fra min Virksomhed som Sognefoged, er ikke stort at meddele, udover, enkelte Anholdelser for mistænkte Personer, Asistanse ved Ildebrand og foretagne Udpantninger m.m. Det skal dog bemærkes at Udpantningsprotokollen er bleven meget lidt brugt, der er endog sommetider gaaet flere Aar inden at der er skrevet i den.
Et par Oplevelser som jeg tidt har tænkt paa, skal dog kortelig bemærkes. Jeg kom en gang 3die Juledag, til at anholde et par vagabonderende, Skomagersvende, den ene ung Mand næremest Tysker, den anden ere ældre 35 Aar, da jeg havde ført dem til Politistationen kom de selvfølgelig i forhør, af den Tysktalendes Forklaring husker jeg ikke noget, derimod erindrer jeg at den anden forklarede, at han var opfødt paa Kommunens Regning. hans Moder havde han aldrig kjendt, hans Fader kunde han ganske svagt erindres. Da han var bleven konfirmeret, blev han overladt til sig selv, kom ud at tjene fik daarlige Pladser, 1/2 Aar her og 3 Maaneder der, osv, kom i Skomagerlære, og kom ud at vagabondere, og som en selvfølge flere gange i slet Selskab.
Ved at høre denne Forklaring kom jeg til at tænke paa at dersom jeg ikke havde været opfødt under bedre Forhold hvordan mon jeg saa havde været. Engang kom jeg til at anholde en ældre Vagabond, som var mistænkt for Ildpaasættelse, med ham havde jeg en del Besvær, og maatte føre ham bunden til Politistationen, mens vi kjørte til Stationen, siger jeg blandt andet til ham, hvorfor Jens tager vil sig ikke en Plads, hvor du kan faa Lidt Løn og en ordentlig Forpleining istedet for stadig at vandre paa Landeveien, hvorpaa han svarede mig ganske kort, jeg behøver bare at gaa ind og belle om en toøre saa har jeg Plads i 180 dage. Det bemærkes at han nu er 70 Aar og har vagabonderet hele sit Leveliv, saa forvildet kan et Menneske blive, saa det hellere ønsker Tugthuset end ærligt Arbeide. En gang jeg gik og skulde forkynde noget for en Mand som i beruset tilstand havde paakjørt en ung Kone, saa hun pludselig døde kom jeg i Samtale med en Mand, som var stærk indvirket af indre Mission, i Samtalens løb siger han da til mig; denne Drukkenboldt er der ingen Undskyldning for, ikke det fjerneste, jeg stod da lidt saa siger jeg til ham, du kjender jo Hjemmet og Forholdene, og ved at der tidt og ofte har været Drukkenskab, Søgsmaal og andre Udskeielser, endog meget ofte, mellem Familiens Medlemmer. Dersom du og jeg havde været opdraget under saadanne Forhold, hvad mon vi da havde været. Det slog Manden, og han siger da til mig maaske Andreas kan der dog være noget der taler til Undskyldning for Manden. Der er jo et gammelt Ord der siger naar Vognen holder skyder alle efter, og vi er jo desværre altfor ofte rede til at dømme hvor det maaske var bedre at sige et formildende Ord.
Som foran nævnt, blev jeg udnævnt til Sognefoged i 1897, da jeg holdt 25 Aar Jubilæum, blev jeg af Beboerne i Vedersø Sogn, ved en Festlighed i Vedersø Forsamlingshus, overrakt et Guldur med D. Kjæde og 2 Aar senere, ved en Festlighed i Politimester Holger Jensens Hjem, for Sognefogederne i Hind Herred, blev der af Politimesteren, overrakt mig et Sølvbæger. Og endelig som Kronen paa Værket, er jeg nu i 1927 af Hs. Majestæt Kong Christian d. 10. bleven udnævnt til Dannebrogsmand, og benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, hvorfor ærbødigst frembærer min skyldigste Tak.
Sluttelig bemærkes at jeg under min Funktion, som Sognefoged og Lægdsmand, har haft følgende høiere Foresatte. 1. Førs [= Først] Hr. Borgmester Ekerodth. 2. Hr. Borgmester John Finsen. 3. Hr. Borgmester Fabritius. 4. Hr. Politimester Holger Jensen og 5 Hr. Politimester Aage Sørensen, som jeg alle skylder min Hjerteligste Tak, for deres altid venlige og Hjertelige imødekommenhed paa alle Maader.
Da overanførte, skjønt overensstemmende med Sandheden, er meget Mangelfuldt, ønskes ikke samme offentliggjort, Et Fotografi følger hoslagt.
Vedersø d. 7 Mai 1927
Andr. Pedersen.
